fredag den 5. august 2011

Vores lille blomsterpige

I går lagde Sofie ud med at finde nogle ting i hobbyskabet, fordi hun gerne ville male. Det er så dejligt, at hun er begyndt at gøre tingene selv, uden at jeg altid behøver være indvolveret - det giver hende sikkert også en kreativ frihed ;o)

Hun kom så til mig med et lille ansigt, og et malet vatæg, og bad om jeg ikke kunne hækle et lille skørt. Og undervejs væltede det ud af hende med andre ideer. Så efter skørtet blev der også hæklet en lille blomsterhat og syet hår på selve hatten, hvilket i mine øjne virkede smartere end at lime de to ting på hver for sig.

Nu er vi så endt op med denne lille søde blomsterpige. Og Sofie synes bestemt, hun skal masseproduceres til familie og venner :o)


MEN vi er meget i tvivl om hvad vi skal gøre mht. arme og ben?!? Vi plejer at bruge piberensere, men det synes jeg kommer til at ødelægge det simple look. Jeg er faktisk mest til, at hun ikke skal have arme og ben...

Er der mon nogle i blogland, der kunne have en rigtig god ide til hvordan man kan lave arme og ben, så vi kan færdiggøre vores lille blomsterpige??

4 kommentarer:

  1. Jeg synes ikke I skal give hende arme og ben, jeg synes hun er perfekt som hun er - rigtig sød og enkel.

    SvarSlet
  2. Hun er super sød, sådan som hun er...uden arme og ben :o)
    Hilsen Henriette

    SvarSlet
  3. Den er rigtig fin uden, men hvis det skulle være, så kunne man jo lime store træperler på, så den får sådan nogle buttede arme og ben.
    Hilsen Gladys

    SvarSlet
  4. Tak for jeres ord. Sofie er stadig ikke overbevist om, at hun er perfekt, som hun er...men hvis JEG skal lave flere, bliver hun som hun er ;o)

    SvarSlet