onsdag den 28. marts 2012

Babette-tæppe - AARRGGHH

For pokker hvor har det drillet, det tæppe. Jeg begyndte på det sidste år, kørte sur i det, og nu er det så fundet frem igen. Jeg var tæt på færdig med alle firkanterne, så det var egentlig næsten kun tilbage at få det samlet.

Men, men, men...så nemt skal det ikke være. Jeg har lavet alle firkanter med et lige antal runder, og så satsede jeg på, at det ville være nemt at lægge ud og samle. Men eftersom jeg kun havde 1 stk med 10 runder og resten var 8, 6, 4 og 2. Så kunne jeg simpelthen ikke få det til at gå op. Dvs. som du kan se på billedet, så ser det jo fint og rigtigt ud. Problemet kom, da jeg skulle sy det sammen, det passede bare ikke sammen. Så jeg måtte i gang med at lave nogle 8ere til 10ere og 6ere, og nu passer det endelig.

Sådan så det ud før jeg hæklede ekstra runder

Men hold fast hvor har jeg bandet og svovlet undervejs :o)

Jeg må også konstatere, at jeg ikke hækler jævnt nok til at lave sådan et projekt. Nogle firkanter buler :o(

Nu mangler jeg at sy den sidste sektion på og hækle en kant rundt, og så kan Sofie endelig få sit tæppe til sin bamse.

Tæppets farver er lidt kedelige, men det er lavet udfra noget garn, jeg havde i overskud, og jeg ville ikke købe nye farver, da det er uld, som vores ene kat altså har for vane at spise...Så det er et reste-tæppe, og egentlig også et forsøg, da jeg gerne ville hækle et stort babette-tæppe - men dét projekt er nu skrinlagt - det orker jeg ikke :o)

torsdag den 22. marts 2012

Foldede lanterner


Jeg har foldet og foldet lanterner. Vejledningen har jeg fået af hende her. På samme hjemmeside er der også en fin vejledning til, hvordan man kan lave sit eget papir til lanternerne. Men eftersom jeg på nogle punkter er dovent anlagt/søger den hurtige løsning, har jeg bare brugt billigt, farvet papir fra Bilka, foldet, limet og først derefter olieret dem. Det fungerer ganske fint.


Jeg har forsøgt med forskellige papirsstørrelser, og fundet, at det der passer mig bedst er A4 størrelse minus 5 cm på hver led. Denne størrelse passer rigtig godt til de små lysglas fra Tiger.


Jeg elsker de klare farver, der dukkede op efter olieringen, og synes den lille regnbue er rigtig smuk. Disse 5 skal bruges til en gave.

mandag den 19. marts 2012

Zentangle mønster med DIY

Jeg har været i gang med at zentangle lidt igen. Denne tegning er lavet på et stykke A3 papir, så den er ret stor.


Sofie ville også rigtig gerne lave dette mønster, så jeg lavede en DIY til hende. Hvis du vil forsøge dig med dette mønster, kan du måske også bruge min DIY. Jeg har brugt en tyk tusch til at tegne stregerne på billede 1-4 og en tynd pen til resten.

Efter tegning 5 tager man igen den tykke tusch og tegner rundt om figuren. Jeg er kommet frem til, at det i dette mønster er vigtigt, at de tynde streger buer rigtig meget, for at få den rigtige effekt. Mine første buer (dem i klasen til venstre) er ikke helt buede nok. Den lille til højre er mere rigtig.

søndag den 18. marts 2012

Gamle pinde

Da min mormor døde for rigtig mange år siden, arvede jeg alle hendes strikkepinde og hæklenåle. Det er hende, der har lært mig at strikke (ret/vrang) og hækle. Som barn elskede jeg gå ombord i mormors pose med garnrester, og strikke ting til mine dukker. Hækling, som jeg kan i dag, kan jeg dog takke You Tube for ;o)

Posen med pinde har været pakket væk i mange år, ja, jeg var faktisk kommet i tvivl om, hvorvidt jeg havde givet dem væk!!


Men i dag fandt jeg den så i en gammel papkasse på loftet :o) Sammen med en masse andre spændende ting. Jeg har nemlig gemt en masse ting fra min barndom og ungdom: pynteting, møntsamling o.a. Mine børn syntes, det var SÅ spændende at kigge på, og fik hurtigt fordelt flere af mine gamle ting imellem sig :o) Der er nemlig ting, der passer perfekt i deres sættekasser.

Kassen gemte også diverse hækle- og strikketøjer. Bl.a. en bluse jeg fuldstændig havde glemt, at jeg nogensinde var begyndt på, vi taler her om en bluse i et blad fra 1993!!! 


Og det undrer mig stadig, at jeg kunne finde ud af det mønster :o). For lige nu ville jeg ikke kunne regne den ud. Jeg må nok også erkende, at det er et projekt, jeg ALDRIG får færdiggjort. Og så er jeg også vokset i omfang siden jeg begyndte på den, så den ville alligevel slet ikke passe hvis den blev færdig :o)

fredag den 16. marts 2012

Oline Arts blogudfordring

Jeg har været med i Oline Arts blogudfordring: Tør du tænke ud af boksen og sprænge rammerne. Der i al sin enkelhed går ud på at udfordre hinanden kreativt med materialer, man normalt ikke ville sætte sammen eller arbejde med.

Jeg modtog disse 5 materialer af Dorthe, som jeg skulle kreere noget af:


Jeg fik to forskellige ideer. Den ene indebar at save træmanden over, så havde jeg fået to figurer med vinger - og de kunne ende ud som en slags klokkestreng med den lille bjælde nederst.

Men så tænkte jeg, at jeg hellere ville lave noget, som jeg kunne finde en plads til, og det ville jeg ikke kunne med den første ide.

Det blev til denne lille zentangle-fe, der snart kan få en plads i sættekassen (når den er færdigmalet).



Pudsigt var det også, at begge mine børn også så en figur med vinger, som det første, da jeg forelagde materialerne for dem :o)

Jeg har malet figuren og skummet, splittet kvasten og bjælden (brugt bagerst på vingerne) og brugt blomsten som den var.

Nu er jeg klar til at sende udfordringen videre :o). Hvis du har lyst til at modtage en udfordring fra mig, skal du bare svare på dette indlæg. Til de første to, sender jeg hver 5 materialer.

Reglerne er som følger:

Når du modtager de 5 ting, skal du huske at fotografere dem inden du tager dem i brug.

Du har nu max 10 dage til at lave et eller andet af de 5 materialer. Alle 5 ting skal indgå i samme kreation. Du må gerne tilføje flere materialer, end dem du har fået tilsendt, men du må altså ikke lave en halskæde med de 3 ting og et armbånd med de 2 ting - Alle 5 ting skal indgå i samme kreation.

Når din kreation er færdig, tager du et billede af den og laver et indlæg på din blog. Indlægget skal indeholde billede af de 5 ting, inden du tager dem i brug, et link til vedkommende du har fået de 5 ting af, og et billede af den færdige kreation. Hvis det ikke fremgår 100% tydeligt af billedet hvor de 5 ting er blevet brugt, må du meget gerne skrive en lille beskrivelse af din kreation.

Husk at send en mail til: olineart @ e-mail.dk (uden mellemrum), når du har lagt indlægget på din blog, så samler hun nemlig indlæggene sammen en gang imellem og viser kreationerne frem på sin blog.

De nøjagtige regler kan læses via linket øverst og vedlægges også i brevet.

lørdag den 10. marts 2012

Hæklet kinderæg-drage

I sidste uge så jeg de søde kinder-æg figurer flere steder i blogland, bl.a. her og her, på sidstnævnte link kan du også finde et link til en opskrift på engelsk og italiensk.

Min egen kreation startede ud som en frø, som den i opskriften, men da det så vidste sig, at jeg ikke havde orange filt, så blev det til en drage i stedet. Maja syntes, den skulle række tunge, så den har hun klippet :o)


Jeg har også hæklet delene til en ugle, men mine arme har i dag været så ømme, at jeg har måttet begrænse min aktivitet. Men så brugte vi i stedet tiden hos mine forældre, hvor vi var inviteret på boller og kakao - MUMS :o)

mandag den 5. marts 2012

Pompom af tyl/organza

Jeg har fået forårskuller - selvom vejret er vendt igen :o( Der skal bare noget nyt til, og det skal være klare, lækre farver.

Så jeg har været i en stofbutik (og dér kommer jeg altså ikke så tit!!) for at handle tyl og organza til at lave pompom'er. Har kun fået lavet denne prøve indtil nu - men der kommer helt sikkert flere til!

søndag den 4. marts 2012

Smykker af kokosnød

Da jeg var barn havde vi engang projektuge, hvor vi kunne lave diverse slags utraditionelt håndarbejde. Det jeg husker tydeligst var, at jeg lavede et smykke af kokosnød-skal. Jeg husker, at jeg syntes det var utrolig smukt, men også at det tog lang tid at lave. Og jeg kunne rigtig godt tænke mig at prøve at lave sådan noget igen.

Nu bød lejligheden sig så endelig, og børnene blev selvfølgelig inddraget i projektet. Min mand savede passende stykker ud, og så gik vi ellers i gang med groft sandpapir for at fjerne tråde og de værste ujævnheder. Derfra var det bare at bruge finere og finere sandpapir, indtil skallen var helt glad og fin.

Desværre husker jeg ikke, hvad vi brugte til at polere skallen. Så vi forsøgte forskellige ting, og det bedste resultat var madolie. Det bragte en smuk dybere farve frem.


Efter billedet blev taget har min mand boret hul i Sofies skal, og det er blevet til en fin halskæde med lilla knyttesnor i, som hun glæder sig til at vise frem i skolen i morgen :o)

torsdag den 1. marts 2012

Påskeæg af foam clay

Så er forårets pakke fra cchobby ankommet, og vi er i fuld gang med at lave forårspynt.

Jeg har købt nye forsyninger af foam clay og silk clay, pom pom makers, plastikæg, og andre småting. Og suppleret med de hobbyting jeg har i hobbyskabet, så er det nemt at kreere nyt. Ideerne er mange, når pigernes fantasi får frit spil :o)

De har bl.a. lavet disse æg. Det er vatæg dækket med foam clay.

Sofies kylling, der lige har fået prikket
hul i skallen

Majas kæmpeæg, der ligger i en rede