fredag den 29. juni 2012

Sommerferie og børnehaveafslutning

Så har begge børn fået sommerferie :-O Jeg forudser 6 uger med masser af skænderier og gøren godt igen :o) Venindebesøg - og for Majas vedkommende: den store nedtælling til skolestart.

Hun havde sidste dag i børnehaven i dag. Hun er aldrig faldet 100% til i børnehaven, og vi har længe set frem til denne dag, hvor børnehavelivet slutter. Og hvor en hverdag med større udfordring snart begynder - og hun er bare KLAR og glæder sig!!

I dagens anledning havde hun denne afskedskage med i børnehaven. Denne fodboldbane-kage med vingummibamser som fodboldspillere.


Romkugler og sukkerpynt

I går var en travl dag i kagens tegn. Maja har sidste børnehavedag i dag, og det fortjener en kage - som jeg viser frem senere ;o)

Af resterne fra kagen (bulen på toppen, som skulle trimmes væk) valgte jeg at lave romkugler. Det var første forsøg, men bestemt ikke sidste. NØJ, hvor smagte de godt!! og super bløde var de.

Jeg brugte følgende opskrift:
50g smør
50g flormelis
½ spsk mælk
½ spsk romessens - puttede dog mere i, da det ellers ikke smagte af så meget. Men der må man prøve sig frem efter min mening.

Ja, og så kagerester. Jeg smuldrede Bondekonens chokoladekage, og blandede smørcremen i, lidt ad gangen, til jeg havde rette konsistens. Og så trillede Maja dem i krymmel.


Jeg havde også rester af sprøjteglasur, så det blev også til noget sukkerpynt. Det blev bl.a. disse muslingeskaller, en ide, der kom sig af at Maja forsøgte at lave de runde stjerner, men de blev lidt skæve og lignede muslinger. Så det skulle jeg da også lige prøve ;o)


Efter en hel eftermiddag med kagepyntning tog vi så også lige til Sønderborg for at se Ramasjang Live. Hyggelig oplevelse, og så fik vi også hilst på værterne bagefter :o)

tirsdag den 26. juni 2012

Første forsøg med pop cakes

Så har jeg endelig fået forsøgt mig med at lave pop cakes :o) Jeg har haft købt ind til det i laaaang tid - men lejligheden har manglet. Nu nærmer sidste skoledag sig, og så plejer Sofie at have "tak-for-i-år" kage med :o)

Sofie har hjulpet godt til både med bagning, formning og pyntning. Og det er der kommet disse søde, røde og lækre kager ud af.


Jeg synes dog at den smeltede chokolade (Wiltons) var lige lovlig tyk i det, jeg kunne ikke få dem helt glatte, som man ser i bøgerne. Jeg havde forventet at chokoladen ville lægge sig et fint lag, som glattede sig selv ud - men det skete ikke. Til gengæld ligner nogle af dem små roser med swirl :o)


Det er bestemt ikke sidste gang vi laver sådan nogle. Og om et øjeblik skal vi ud og prøvesmage :o)

onsdag den 13. juni 2012

Tabeller på den sjove måde

At øve tabeller behøver ikke altid være kedeligt. Her er vi trukket udenfor, hvor jeg har skrevet 6-tabellen på asfalten, så Sofie kun hoppe fra tal til tal, mens hun sagde dem højt. Så opdagede hun nærmest ikke, at hun faktisk lavede lektier :o)


Maja ville selvfølgelig også være med, så der blev også lige tilføjet et område med bogstaver og tallene fra 1-20.

Bakkeserviet til moar

Engang for maaaaange år siden hæklede jeg en lilla dækkeserviet til min mor. Den har hun i årevis brugt som bakkeserviet. Men for nylig ytrede hun ønske om at få en mere farveneutral version.

Så jeg lånte bakken, for at finde den rette størrelse, og hæklede i beige bomuld.

Jeg har ingen anelse om, hvad denne hækleform hedder, men på engelsk er det en V-stitch :o)


tirsdag den 12. juni 2012

Hækleprøver til babytæppe

Nu har jeg søgt nettet tyndt for at finde det flotteste babytæppe, med et forholdsvist nemt (luftigt) mønster, så jeg ikke kører sur i det. Det har godt nok været svært at finde det helt rigtige. For kriterierne var mange - ingen tern, der skal sys sammen, ikke for mange farver, gerne lidt udfordring, luftigt, så det ikke er for tidskrævende at hækle, men alligevel anderledes end noget andet, jeg har lavet før.

Jeg har lavet den ene hækleprøve efter den anden, for at finde ud af, hvordan mønsteret så ud, når jeg hæklede det. Og det var altså ikke altid, at det så lige så fint ud, som på billederne?!!? Måske det skyldes garnvalget, jeg kan i hvert fald godt se, at der er forskel på dette mønster nedenfor, som er hæklet i hhv. bomuld og alpaca.

Det endelige mønster fandt jeg på Ipad'en, hvor jeg har et abonnement på det amerikanske hækleblad: Crochet.

I bomuldstykket har jeg hæklet et større udsnit af mønsteret. 

Der var fejl i opskriften, så jeg måtte forsøge mig flere gange for at få mønsteret symetrisk. Jeg måtte også forsøge at hækle på flere nålstørrelser, for at finde frem til det, der gav mønsteret det flotteste udtryk. 

Nu venter jeg bare på, at garnet kommer med posten, så jeg kan komme rigtigt i gang :o)


mandag den 11. juni 2012

Picnic i haven

Hvor har det dog været et dejligt vejr i dag!! Så dejligt, at vi altså var nødt til at holde picnic i haven.

Vi havde lækker frugt og godt selskab :o) Håber på en mange flere af dén slags dage.





søndag den 10. juni 2012

Som tiden render

Det bliver ikke til så meget nettid til mig for tiden. Jeg synes, tiden render afsted. Denne måned er præget af, at første år i Midgård (4.kl.) snart er slut for Sofie. Det har været et år med mange omvæltninger, flere lektier/krav og tab af bedste veninden har præget året der gik. Hun har dog nydt den nye klassesammensætning og klasselærerskiftet, og har fået styrket sine andre pigevenskaber. Men nu ser vi frem til sommerferie og lektiefri :o)

Første uge af ferien rejser hun med farmor, farfar og fætter til Bornholm i 5 dage - nedtællingen er i gang. Ugen efter er hun skrevet op til formiddags-kunstskole, det er vi meget spændte på.

Vi har pt. ingen planer for sommerferien - men det bliver vel til at par små ture rundt i landet.

Maja stopper snart i børnehave, og det betyder endnu en skolestart. Hun glæder sig som en vanvittig, og havde første prøve-skoledag i torsdags, hvor jeg var med. Jeg var virkelig spændt på, hvordan det ville gå, eftersom hun aldrig har trivedes med at gå i børnehave. Men det lader til at skolelivet er som skabt for hende - det var i hvert fald ikke hende, der hang i moderens skørter (som hun ellers plejer at gøre). Næ-nej, min lille, generte pige sad med fingeren i vejret og svarede stolt på spørgsmål, og talte højt og tydeligt, når hun blev spurgt. Jamen, jeg var faktisk forbløffet :o)

Mon ikke det har noget at gøre med, at hun er vant til at komme på skolen gennem Sofie, at hun har kendt læreren siden hun var 1 år gammel, og at hun bare i dén grad er klar til at få nogle udfordringer. Nedtællingen til næste skoledag på torsdag er i fuld gang, og der er lavet gave til læreren :o)

Jeg selv er gået på stram diæt. NU skal der altså gøres noget ved de overflødige kilo. Både manden og jeg har taget på siden julen og vi er begge i gang med at tabe dem igen på hver vores måde :o)

Vi har fået mere frugt og grønt og korn i madplanen, samt fedtfattige mælkeprodukter. Men jeg er forfærdelig kræsen, så det er virkelig svært at finde variation :o(

Nu skal jeg forsøge at få Pilates integreret i hverdagen igen. Jeg synes bare, der er så uretfærdigt, at den tid så bliver taget fra min kreative tid ;o)

Jeg elsker Pilates, fordi det før har givet mig rigtig gode resultater, da jeg havde problemer med bækkenet imellem mine to graviditeter, og kroppen ikke rigtig ville være med til noget, uden at det gjorde ondt.

Så nu må de gamle DVDer frem fra gemmerne igen - jeg VIL vinde kampen denne gang!! Og jeg nægter at købe nyt sommertøj, før vægten er dér hvor jeg er tilfreds igen. Foreløbigt resultat: -2 kg.