søndag den 19. august 2012

Nullermændenes skæbne

Hold nu op, hvor tiden render!! Får hverken blogget eller brugt mine kreative talenter ;o)

Pigerne begyndte i skole i tirsdags. Maja i 0. kl. og Sofie i 5. kl. Dagen før skolestart var vi på skolen for at lægge nullermænd-sten alle vegne. I klasseværelser, på gange, og i vindueskarme. Desværre blev vores hemmelige mission ikke ved med at være hemmelig særlig længe, eftersom lærerne jo var på skolen for at forberede første skoledag :o(

Men har efterfølgende fået masser af positiv respons på ideen :o) Har også lagt nullermænd andre steder rundt omkring - håber de nye ejere bliver glade for dem :o)


Min mand er rejst til Kina for at arbejde i 2 uger, hvilket efterlader mig som græsenke. Jeg har ikke nået halvdelen af det planlagte her i weekenden, and who cares?!?! I stedet har vi været i biffen og se Madagascar 3 :o)

mandag den 6. august 2012

MmmmmMacaron

Så fik jeg også lige prøvet kræfter med at bage macarons. Jeg har aldrig smagt en ægte én, så jeg ved ikke, om de smager rigtigt - men de smager godt :o)


Jeg fandt opskriften her, har dog udeladt de tørrede hindbær. Det var jo bare lige ud af landevejen at lave dem. Første bageplade blev lidt høje og med top på. Men anden plade blev rigtig fin.

Jeg havde desværre ikke fløde til at lave ganache, så i stedet brugte jeg Dr. Oetkers jordbærcreme. Det smagte faktisk ret godt :o)

Børnene syntes dog ikke, de smagte godt, hverken med eller uden fyld. Og eftersom jeg stadig er i gang med at slanke mig (nu -5 kg og 1 tøjstr mindre), kommer der til at gå laaang tid, før jeg bager macarons igen :o) I hvert fald hvis det er meningen jeg skal spise hele portionen selv ;o)