fredag den 28. oktober 2011

Papirfarvning blev til fyrfadsstage

Kender I det? Engang imellem løber man ind i projekter, som man lavede som barn, men helt havde glemt alt om? Sådan ét projekt løb jeg ind i forleden, da jeg så hvad Julie havde gang i.

At farve papir med frugtfarve :o) Jeg havde kun lige rød og grøn farve på lager - men da det fik lov at stå, efter vi var færdige, dannede der sig både lilla, blå og gule nuancer, og så lagde vi lige et stykke papir mere i, for at fange det. Det blev ikke så klart, men faktisk rigtig pænt alligevel. Fotoet gengiver ikke de fine farver særlig godt :o(

Jeg må have fat i mere frugtfarve, så kan vi forvandle mere papir. De kan fx bruges som til/fra kort i den kommende tid.


Herunder har jeg klippet ét af arkene i stykker, så det passer i højden til (og rundt om) en fyrfadsstage (de billige fra Tiger), lamineret og klistret sammen med dobbeltklæbende tape.

Hvis nu man også lod et par små hænder tegne med en stort tusch på (inden lamineringen), har man måske en julegaveide til bedsteforældrene?!?


Pulsvarmere

Jeg har hæklet et par pulsvarmere. Jeg synes selv de er blevet ret lækre. Det er fastmasker hæklet frem og tilbage i bagerste løkke, hæklet sammen og med en muslingekant forneden.

Garnet er sojagarn købt i Netto. Jeg synes garnet er SÅ fedt, da det er liiiige mine farver. Desværre fik jeg ikke hamstret nok...kunne ellers godt have tænkt mig et halstørklæde også...

torsdag den 27. oktober 2011

På skovtur

Vi har lige været en tur i skoven og samle bog, agern, grene og hvad vi ellers kunne finde af sjove ting. Noget af det skal bruges til en efterårsdekoration, resten skal vi se, om vi kan få noget kreativt ud af.

Hvis I nogensinde skulle være i nærheden af Tandslet, vil jeg lige anbefale skovens store naturlegeplads. Der er både en legeplads til små børn, og én til store børn, hvor der er lidt mere udfordring.

tirsdag den 25. oktober 2011

Weekendens mislykkede kage

Engang imellem går det ikke helt som planlagt, når jeg skal pynte en kage. Til den ene af weekendens fødselsdagskager gik det galt, fordi jeg ville prøve noget nyt.

Normalt sprøjter jeg flødeskum på siden af mine lagkager, og pynter med fondant eller glasur på toppen. Denne gang ville jeg prøve at bruge marcipan. Så for nemhedens skyld havde jeg købt færdigrullet hvid marcipan fra Odense.

Da jeg pakkede ud så jeg så, at marcipanen ikke var hvid, i hvert fald ikke min definition af hvid ;o)

Da jeg så begyndte at rulle marcipanrullen ud klistrede det sådan til plasticen, at marcipanen revnede. Så så man lige mig bande og svovle over noget, som jeg nok i forvejen havde haft en anelse om, at det ikke ville blive godt...


Jeg forsøgte at reparere, så godt jeg kunne, men jeg kunne da godt se, at jeg måtte revidere den forestilling jeg havde om, hvordan kagen skulle pyntes :o(

Enden blev, at jeg måtte placere alle blomster på den ene side af kagen for at dække over alle revnerne...Jeg lavede gul glasur til at sprøjte i blomsternes midte...Da blomsterne var færdige så det helt forkert ud. Der manglede pynt på den anden side af kagen, men jeg havde ikke flere blomster - så jeg gav mig til at zentangle med resten af glasuren :o)


Jeg er bestemt ikke tilfreds med resultatet, og det er også første gang mine børn har sagt, at "den kan jeg ikke lide" (altså ikke smagen) :o)

Men jeg må indrømme, at selve lagkagen (gåsebryst) smagte bedre end den plejer. Det var nok en kombination af den ekstra fløde og marcipanen...

søndag den 23. oktober 2011

Endnu mere fødselsdag

I går havde vi familien på besøg for at fejre både Sofie og jeg.
Sofie har længe gerne villet pynte sin egen kage. Men jeg indrømmer gerne, at når det kommer til kager, er jeg forfærdelig perfektionistisk, og har svært ved at give slip og lade andre hjælpe. Det er MIN kage, indtil den er færdig ;o)

Men i fredags fik hun lov at hjælpe og lave sin egen fødselsdagskage. Ideen er tyvstjålet fra en anden blog, men da hun så den skulle det bare være dét motiv til hendes fødselsdag. Og hvad kan det være andet end en ugle :o)


Jeg har overtrukket kagen, og så har hun pyntet. Det meste af pynten lavede vi forrige weekend, så man skulle tro, det var nemt at gå til; men det tog alligevel et par timer...


Sofie er selvfølgelig rigtig stolt af resultatet, og det kan jeg skam godt forstå :o)

I dag er det så min tur til at lave én magen til, som hun skal have med i skole i morgen.

lørdag den 22. oktober 2011

Jeg har vundet!

Tænk, jeg har været heldig og vinde min første give away i den forgangne uge! Jeg blev så overrasket og glad, for jeg plejer bestemt ikke at have heldet med mig på den front ;o)

Jeg har lige lånt billedet fra Susis side (håber det er ok). For jeg nåede ikke at tage et billede af det hele samlet, før det var spredt i hele hytten. Maja tog nålepuden og vimplen og Sofie tog tasken, hvilket efterlader tehætten hos mig :o)

Endnu engang tak til Susi for den fine gave!

fredag den 21. oktober 2011

Fødselsdag i Legoland


Jeg elsker de små hvin af forventningens glæde, der kommer fra bagsædet, når vi nærmer os Billund, og pigerne får øje på de store legoklodser i vejkanten :o) Vi har været i Legoland flere gange årligt siden Sofie var to år, og det er stadig det samme hver gang. Tingene der skal prøves er blevet nogle andre nu; det er ikke meget tid vi tilbringer i Duploland længere...

Grunden til vi kørte i Legoland i denne kolde tid var, at Sofies store ønske til sin første runde fødselsdag var, at få en overnatning på Hotel Legoland, og helst i prinsesseværelset, hvor vi også var for 5 år siden med en næsten nyfødt Maja.

Med sæsonpas i baglommen er værelsespriserne jo nogenlunde overkommelige. Det er så kun mig, der har sæsonpas, da man jo næsten altid kan få gratis børnebilletter smidt i nakken udenfor sæsonen ;o)

Vi kørte derop onsdag morgen, og så ikke mindre end 3 regnbuer på vores vej. Pigerne var utålmodige, men der blev lagt en dæmper på, da vi lige ved ankomst blev overskyllet af en kæmpe byge. Godt nok havde vi regntøjet på og søgte ly, men det var da lidt øv.

Køerne var heldigvis ikke så lange, så man kunne prøve den samme ting flere gange. Vi fik set Scooby-Doo's uhyggelige Halloween-show og hilst på hunden bagefter.


Maja fik sin højtønskede candyfloss og midt i det hele trak det igen op til uvejr.


Vi nåede at søge ly før himlen igen åbnede sig og kastede med hagl! Jorden blev klædt i hvidt! Vi var også begyndt at fryse, og nu gik i hvert fald vi voksne og ventede på at klokken skulle blive 15, så vi kunne inspicere vores værelse og få varmen igen.

Da vi ankom til værelset var det med små legogaver på børnenes puder og en stor og lille gave på sengen til Sofie. Det var godt nok svært ikke at måtte åbne dem før dagen efter :o)






Pigerne fik efterset alle kroge af værelset, bygget de små legoting og set på alle konkurrence-papirerne. Og så gik vi på jagt på hotellet. Der var en bogstavjagt, hvor man skulle finde pyntede græskarhoveder i receptionsområdet, og så var der én hvor man skulle finde skilte rundt om på hotellet. Vi fandt ikke alle, men gættede os til det sidste bogstav og fandt skatten :o)

Og så var det tid til aftensmad indtaget i Family Buffet, hvor man kan få de lækreste pommes fritter formet som legoklodser.


Det er længe siden jeg har set Sofie spise meget, altså ikke kun fritter, men alt det andet fra børnebuffeten og 2 softice oveni :o) Efter maden tog vi på shopping.

Da vi gik tilbage til hotellet var det blevet mørkt og de små lys var blevet tændt i Miniland og i træernes toppe, det var så smukt.

Vi gik lidt mere rundt på hotellet og børnene fik bygget deres bidrag til byggekonkurrencen.


Det var så småt ved at være sengetid, så vi vendte tilbage til vores værelse, hvor pigerne så en film og blev puttet. Vi voksne var også pænt trætte :o)

På fødselsdagsmorgenen var jeg tidlig vågen, og tænkte, at jeg kunne nå et bad før Sofie vågnede - men pludselig stod hun dér i badeværelset og var ked af, at hun ikke var blevet vækket med fødselsdagssang :o/ Dét var jeg nu også lidt ærgerlig over...I stedet tog hun også et bad, fik tøj på, og så sang jeg fødselsdagssang for hende og fik på den måde vækket Maja på en nænsom måde også ;o) Hun havde bestemt ikke fået den søvn, hun skulle have, og det kom hele dagen desværre også til at bære præg af :o/

Der blev pakket gaver op og delt krammere ud. Af os fik hun et tro/håb/kærlighed guldvedhæng, af Maja en Littlest Pet Shop bil og af hotellet fik hun en stor Lego Creator brandbil/helikopter og en pink madkasse.


Efter morgenmaden skulle vi lige en tur forbi receptionen for at se, om pigerne havde vundet en konkurrence. Og sørme om ikke Maja var heldig og vinde den ene bogstavjagt!! Så hun kom også hjem med gaver fra Legoland: en pink madkasse og et spil.




Da vi senere havde pakket, forladt hotellet og var gået mod indgangen af Legoland, måtte vi måbende konstatere, at torsdag var en større feriedag end onsdag ;o)

Køerne ved billetlugerne var laaaaange, og vi kunne ikke overskue at bruge så meget tid i en kø. Så vi trissede over i Lalandia i stedet, hvor pigerne fik brugt en masse energi i Monky Tonky land. Og vi kunne sætte kryds ved endnu et af Sofies ønsker, der var blevet opfyldt :o)


Da vi vendte tilbage til Legoland var køerne ved billetlugen rykket indefor til køer ved karusellerne i stedet. Efter kort tid valgte vi at dele os, da Sofie gerne ville prøve nogle af de ting, som Maja stadig er for lille til (og som jeg ikke tør ;o)), og Maja ville helst i Duploland. Maja var alligevel i et horribelt humør pga. søvnmanglen...

Så Sofie havde et par hyggelige timer med sin far, hvor de dog måtte stå i kø i laaang tid.

Kl. 16.30 mødtes vi til 4D film i biffen, og bagefter fik pigerne lov at vælge en sidste ting at prøve, og så gik turen hjemad.
Puha, hvor var vores fødder ømme :o)

På vej hjemad sov Maja det meste af vejen, og Sofie fortalte, at det havde været den bedste fødselsdag i hele verden!

Vinder af give away

Så har Sofie trukket en vinder :o) Der var godt nok mange lodder. Tak til alle jer, der ville deltage, og endnu engang velkommen til alle nye læsere!


Vinderen er: Katja aka. Eeyorenyk med bloggen Cautious - Tillykke!

Send mig din adresse på jettemus74@gmail.com, og så skal jeg sørge for, at bogen når frem til dig :o)

torsdag den 20. oktober 2011

Give-away udskydes til i morgen

Vi er lige hjemvendt efter to dage i Legoland, hvor vi har fejret Sofies første runde fødselsdag. Vi er træææætte og vil bare i seng og slappe af - så vi trækker først en vinder i morgen formiddag. Det betyder, at du kan nå det endnu, hvis du endnu ikke har fået deltaget ;o)

Godnat!!

søndag den 16. oktober 2011

Fondant søndag

I dag har pigerne og jeg leget med fondant i hele 2½ time - vi hyggede os så meget, at vi glemte alt om tid og frokost :o)




Vi er i gang med forberedelserne til Sofies fødselsdag i næste uge.
Pigerne har været meget kreative, men det er bare med at være hurtig med kameraet, inden det hele havner i maven :o)

Majas sommerfugl

Sofies figur

Min figur

Vi fik også lavet en masse fondant-blomster, som skal dustes og pynte på kagen...men dem fik jeg ikke lige fotograferet...

fredag den 14. oktober 2011

Zentangle

Jeg har været i gang med at zentangle igen. Det er bare så hyggeligt :o)


Mit yndlingsmønster er disse åkande-blade. Det er det mønster, jeg altid falder tilbage til :o) Herunder har jeg tegnet det på et lille kort.


Rigtig god weekend til jer alle!

torsdag den 13. oktober 2011

Øv-bøv hæklebog - men så...

Jeg skrev jo i går, at jeg ville investere i Politikens hæklebog...men da jeg begyndte at lede efter den på nettet fandt jeg ud af, at den er udgået :o( ØV-BØV!!

Så jeg må vel fortsætte med at låne den på biblioteket i ny og næ...

Til gengæld kunne jeg så i dag glæde mig over at få fingrene i denne bog:


Og hold nu OP hvor er der bare mange søde projekter at gå i gang med. Det bliver så bare ikke lige nu. Men hvor har jeg sagt iiiihhh og nåååårrrhh mange gange, mens jeg bladrede den igennem igen og igen :o)

OG

Så er det med stor glæde, jeg kan konstatere, at jeg er ved at runde 100 faste læsere. Det er jo helt VILDT!

Endnu engang velkommen til alle nye læsere!!

onsdag den 12. oktober 2011

Mit første sjal

Så har jeg fået hæklet mit første sjal, og dét er da et overkommeligt projekt, hvor man kommer hurtigt fremad :o) Det er halvmåneformet og med små stangmaske-knuder på.

Opskriften er fra Politikens Hæklebog af Lis Paludan. Og der er bare så mange søde opskrifter i den bog, at jeg har besluttet mig for at investere i den. Indtil nu har jeg lånt den på biblioteket i månedsvis og af flere omgange :o)

Maja og jeg

Jeg havde noget mohair-garn liggende, som jeg havde købt til et helt andet sjal, der skulle hækles i oldemor-tern, og bagefter hækles sammen på en helt speciel måde. Jeg nåede så aldrig at hækle særlig mange tern, da garnet viste sig umulig at hæfte og slå knuder på, og så gad jeg ikke kæmpe videre med det.

Så nu har jeg besluttet at hækle sjal af de 4 forskellige farver garn. Det første her skal bruges som en gave.

Undervejs har jeg så selvfølgelig haft mine piger på sidelinjen, der også gerne ville have sjal - så det skal de vel have på et tidspunkt :o)

tirsdag den 11. oktober 2011

Hæklemisten

Da jeg så denne opskrift hos Dorthe vidste jeg med det samme, at sådan én måtte jeg bare lave. Jeg synes nemlig at hoptimisterne er såååå søde, og en hæklet én af slagsen er da bare virkelig sådan en sej ide!!


Desværre er ståltråden, som jeg har hæklet omkring ikke stærk nok til at holde underdelen, så jeg måtte improvisere med lidt sytråd til at holde den sammen. Min far mener dog at have fundet en brugbar tykkere tråd, som jeg vil afprøve på næste version.

Denne turkis var egentlig tiltænkt Sofie, min hun deler slet ikke min entusiasme for denne hæklemist, så nu hænger den altså i stuen og er min ;o)

mandag den 10. oktober 2011

Fødselsdag til miiiiig :o)

I dag er det min fødselsdag hurra, hurra, hurra!!! Og jeg har fået rigtig mange fine gaver!

Lige nu er mine børn i gang med at afprøve én af dem - et Wii Fit Balance Board - og jeg har slet ikke fået lov at bruge det selv endnu :o) Tænk, at man kan få børn til at slås om, hvis tur det er til at jogge :-D

Gave fra manden

Mine piger havde jo været i Tiger og købe fine ting til mig.

Gaver fra pigerne

Af mine forældre har jeg fået fint glimmergarn, en universal gimpenål, Clover pompom maker og bamseøjne.

Fra mine forældre

Samt lidt godt til den kagegale

Fra mine forældre

 Maja og jeg har været forbi kontoret med fødselsdagscupcakes, og mine forældre var forbi til eftermiddagskaffe. Jeg gider ikke lave mad i dag, så den står på pizza om lidt, og så er dén dag ved at være forbi :o) Det har været en rigtig god én af slagsen. 

Cupcakes med glimmer

Majas cupcake pyntet med dinosaurer, hjerter og diverse krymmel

torsdag den 6. oktober 2011

Hæklenåle, strikkepinde og hemmeligheder

I dag var jeg rigtig heldig og få fat i sundhedsplejersken og ændret Sofies tid, så nu kan de gamle planer blive ført ud i livet. Nogengange har man lov at være heldig :o)

Og så har pigerne været en tur i Tiger-butikken alene for at købe fødselsdagsgaver til mig. Nu mangler de bare at få pakket dem ind. Især Maja er ved at sprænges over at have en hemmelighed, det er så sødt :o)

Jeg fik også lige investeret i et par nye hæklenåle str 6 og 10, så nu kan jeg hækle STORT. Da Sofie længe har spurgt, om vi ikke skulle prøve at strikke, har jeg også købt str 4 pinde.

Jeg lærte at strikke af min mormor da jeg var barn, og strikkede rigtig meget - mest tøj til min Barbie. Nu må vi se, om jeg kan huske det, det bliver helt nostalgiskt at prøve igen.

Der røg også noget garn i kurven, som jeg lææænge har haft et godt øje til. Jeg synes det er det smukkeste garn jeg nogensinde har set, og jeg har tænkt mig at gimle eller hækle tørklæder af det. Det hedder Lace Lux og er et garn med en helt fantastisk glans.


Så skal jeg bare lige finde tiden til at komme i gang ;o)

onsdag den 5. oktober 2011

Travl oktober

Hvorfor er det lige at oktober altid ender med at blive så travl?!? Jeg kan endnu engang mærke, at tingene hober sig op, at jeg har for mange jern i ilden, og uden at ville det, kommer der flere ting til hele tiden. Som nu i dag, hvor Sofie får en seddel med hjem fra skolen om, at hun skal til sundhedsplejerske d. 10. Det er på min fødselsdag, og jeg havde egentlig andre planer for dén formiddag...småting, ik', men nok til, at jeg blev ærgerlig, irriteret over at måtte lave planen om osv.

Jeg har lynende travlt med at arbejdsprojekt, hvilket betyder, at jeg er oppe på at arbejde det dobbelte af, hvad jeg plejer. Ja, ja, jeg har vel ikke noget at klage over, det betyder jo egentlig bare, at jeg nærmer mig en arbejdsuge, som enhver anden dansker har :o) MEN når man nu er vant til en helt anden hverdag, hvor der er god tid til børnene, og lektielæsning med Sofie (og den har der været ekstra meget af i denne uge), bage en kage om eftermiddagen i ny og næ, bare sætte sig med sit hækletøj osv. Så er verden en anden, når man føler, at man nærmest ikke har tid til at sørge for aftensmaden...

Oveni kommer så 2 fødselsdage, som vi igen i år vælger at slå sammen til én familiefest, til Sofies store irritation, da hun er den anden fødselar, der endda kan fejre sin første runde fødselsdag. Meeen hun har vidst ikke noget at klage over eftersom hun får en overnatning i prinsesseværelset i Legoland :o) plus en børnefødselsdag med pigerne fra klassen.

Men altså jeg bryder mig ikke om hende den stressede, sure udgave af mig selv, der dukker op, når jeg har for meget om ørerne. Det giver også sure unger, der ikke kan enes, og det virker som om det hele bare venter på at eksplodere.

Men, men, men, nu er første deadline nået, og jeg trækker lige vejret resten af dagen, før jeg i morgen må tage fat i de opgaver, der har ligget stille de seneste uger, og fredag kører jeg så videre med projektet og mod næste deadline i næste uge. På den positive side betyder ekstra arbejde jo også ekstra løn, og det er nu meget rart, når vi snart skal i gang med at købe julegaver :o)

Nu vil jeg sætte mig og læse en bog for pigerne, slubre en cola og forsøge at slappe lidt af. Aftensmaden må blive noget fra fryseren og så står den vidst på Disney Channel med pigerne senere :o)

God dag derude i blogland!

Tiger-køb

Forleden var jeg et smut forbi Tiger-butikken i Sønderborg. Eftersom den ligger lige under min tandlæge, er det jo oplagt liiiige at smutte derind bagefter (når nu tandlægen var gratis ;o)).

Og hvor har de bare fået mange nye ting, cupcake-tema og paddehatte-tema og en masse nyt til sådan en krea-gal pige som jeg.

Der røg også lidt pakkekalender-gaver i kurven, så jeg kan ikke vise og nævne det hele ;o)

Men hvad jeg kan vise er dette søde begynder-sy-sæt, som mine piger har kastet sig over. Det er 4 små overkommelige projekter, og noget de begge selv kan arbejde med.


Og så denne søde Bambi i filt:


Og så vil jeg da lige benytte lejligheden til at byde alle jer nye læsere velkommen! Jeg er rigtig glad for, at så mange har lyst til at følge med i hvad jeg går og laver.

mandag den 3. oktober 2011

Cupcake demo med Julia

Så har jeg fået hilst på Julia fra Cupcakefabrikken. Jeg er netop hjemvendt fra demo-aften hos Kop & Kande i Sønderborg. En rigtig god aften med masser af tips og tricks fra Julia herself.

Og jeg fik sørme lært noget nyt. Så til Sofies fødselsdag skal jeg afprøve at sprøjte med to farver.

Der var mange kunder i butikken og med 10% rabat var det svært ikke liiiige at købe bare lidt :o) Holdt mig dog til lidt glimmer, en spatel og sprøjteposer.

Jeg var afsted sammen med min mor, og eftersom jeg har fødselsdag i næste uge røg der også nogle ting i hendes kurv, som jeg får overrakt indpakket snart :-D