tirsdag den 31. maj 2011

Kattens til kat!

Så skete det, som jeg havde håbet på, ikke ville ske: Nemo har bidt Majas tæppe i stykker :o( Og han har desværre gjort det ret grundigt. Heldigvis er det kun gået ud over ét tern i tæppet, så jeg kan forhåbentligt nøjes med at fjerne det ene tern, og erstatte med det nyt. Men hvor er det dog ærgerligt og irriterende, at den kat ikke kan lade garnet være, ikke engang på de færdige projekter :o( Det lader dog til at bomuld ikke er nær så interessant som uld, så det må jeg nok rette mig efter for fremtiden...
Majas tæppe
Nemos værk

mandag den 30. maj 2011

Sidste Halloween

Jeg sad i går og kiggede lidt billeder fra det seneste år, og faldt over disse billeder fra oktober. Sofie har fødselsdag omkring Halloween, og derfor har vi i mange år holdt Halloween-fødselsdagsfest for klassen. En fest kammeraterne altid glæder sig til.
Indbydelse, der vakte opsigt :o)

Årets græskar
Edderekopper på vandring

Balloner med puslespilsbrikker i til skattejagten

Gravstedet i haven, der blev ret uhyggeligt om aftenen med levende lys
Pizzamumier

Heksefingre og Oreo-edderkopper
Dette var så fødselsdagskagen - en heksekedel
Her sammen med heksen

lørdag den 28. maj 2011

1½ liter fløde!!

Det er hvad der er i denne kage, der i dag blev serveret, da vi fejrede min mands fødselsdag. Uhm, hvor smagte den godt, chocolate mudcake med jordbærfromage som fyld i begge lag. Og som altid ender kagen med at blive noget mere voluminøs, en planlagt :o) Denne er lavet på et stort pizzatallerken 30 cm i diameter. Godt familien kunne lide den, så der nu kun er 1/4 tilbage til os at fortærre.


Til dagens bordpynt lavede jeg disse marmeladeglas om til lygter med lidt grønne sten i bunden, lilla lys og farvet bast i toppen. Èt glas blev dog brugt til syrener plukket i haven, så var det lilla/grønne tema komplet :o)

onsdag den 25. maj 2011

Kager i ovnen

Så er der endnu en kage i ovnen :o) Min mand har fødselsdag i morgen, så der skal jo bages lidt lækkert til ganen. Først en mudcake, som jeg mente var såååå besværlig - det var den jo slet ikke?!? Den kan få lov at stå og blive lækker i køleskabet indtil vi holder familiefødselsdag på lørdag.

Maja var ret utilfreds med, at der ikke skulle røres særlig meget i mudcaken, så hun mente vi skulle bage lidt mere - og eftersom der alligevel var kærnemælk tilovers fra første kage - kunne vi da lige så godt bage en kanelkage også, mens ovnen var varm. Hun har bare HELT styr på såden en håndmixer ;o) Og elsker at tælle ingredienser og hælde i. Kanelkagen kan min mand så få med til kollegerne i morgen.

Ellers står den på oprydning af stuen, der er invaderet af legesager, og underholdning af Maja. Sofie er jo sendt på lejrskole indtil fredag. Her er godt nok stille, når der ikke er to søstre til at skændes hele tiden :-O

søndag den 22. maj 2011

Weekendens sysler

Denne weekend har budt på et par kreative sysler både for mig alene, men også for mine børn, der skulle have assistance. Jeg har hæklet denne lille søde bamse til Sofie, der her ligger i hendes hånd. Sikke et pillearbejde, hæklet på pind 2,5. Og efterfølgende afgav Maja selvfølgelig prompte bestilling på én mere, så jeg må i gang med én mere, denne gang en lilla bamse.

Pigerne lavede i går disse små æskemus i pap med flettede haler. De kan åbnes bagi, så man kan gemme ting. Eller den store mus kan føde den lille :o) Majas er de to til højre, og Sofies er dem til venstre.
Om et øjeblik skal vi i gang med at pakke til denne uges lejrskole. Eleverne på Sofies skole skal bytte skole med friskolen i Sdr. Vium. Hun skal være hjemmefra fra tirsdag til fredag, og er lidt ked af ikke at være hjemme på sin fars fødselsdag. Så vi får lov at ringe sammen torsdag :o) Vi fejrer ham alligevel først lørdag :o) 

lørdag den 21. maj 2011

Dagens indkøb

HURRA! så er det endeligt muligt at købe sugarpaste i en butik i Sønderborg (Kop&Kande). Synes dog lige prisen var lidt hamper, men i det mindste sparer jeg portoen.

De har fået et lille udvalg af farver, bageforme og redskaber. Og da jeg havde mine døtre med, gik der jo ikke lang tid før der røg lidt ekstra i kurven ;o) Vi kunne ikke stå for disse mini-muffin-forme og papirforme. Og med flere fødselsdage på programmet snart, så er det jo oplagt, at prøve noget nyt.

Jeg har desværre også måtte kassere alle mine pastafarver, da de var blevet for gamle, så det var SUPER at jeg lige kunne få en lyserød og en lilla. Men jeg slipper nu alligevel ikke for en omgang netindkøb af farver, eftersom Maja gerne vil have en Barbapapa kage til fødselsdag - og de har jo ALLE farver :o)

Det lykkedes mig også i dag at få fingrene i et par fine kurve med låg til mit garn. Så håber jeg, at Nemo kan lade det være. Som Maja så fint udpegede, da vi var kommet hjem, så er der jo huller i begge sider af kasserne, så man kan bære dem. Og dér kan Nemos poter jo også lige passe igennem. Vi krydser fingre for, at han ikke opdager garnet :o)


fredag den 13. maj 2011

Kattens til kat

Så har Nemo været på spil igen. Han elsker garn og plastic poser - især at ødelægge dem! I går gennemgik jeg alt mit garn for at finde det, jeg skal bruge til Sofies tæppe. I samme anledning fandt jeg et garnnøgle, som jeg tænkte katten kunne få. For rigtig at glæde ham, puttede jeg det i en lille pose, og tænkte, at så havde han noget at lave :o)

Da jeg så stod op i morges havde han ikke rørt den, men til gengæld fundet et garnnøgle, som jeg havde glemt at pakke væk, og det lå så spredt over hele stuen :o( Heldigvis havde han ikke bidt det i stykker, så det kan stadig bruges :o)

I dag har han hele tiden ligget på lur for at bide i min garnpose - tror jeg skal finde en anden løsning til at opbevare garnet i ;o)

Babette-tæppet har jeg dog fået gang i.

onsdag den 11. maj 2011

Besat af Babette

Jeg er blevet besat af tanken om at lave et Babette tæppe! Jeg MÅ simpelthen have sådan et - MEN det er jo et kæmpe projekt, og jeg er i forvejen begyndt på flere hæklerier, som jo gerne skulle blive færdige på et tidspunkt :o) Så jeg har besluttet at gå på kompromis med mig selv, og forsøge mig med et LILLE Babette tæppe til Sofies Ulvi bamse. Maja har jo fået et dukketæppe af oldemortern, og dengang var det meningen, at Sofie også skulle have et - men så gik jeg i stå med hæklingen.

Majas dukketæppe
Garnet fik jeg dog købt dengang. Det betyder dog også, at tæppet så ikke bliver helt så farverigt som et ægte Babette, men mon ikke, det bliver fint alligevel?!?

I aftes sad jeg og googlede diverse sider og billeder af Babette tæpper, der er så mange, og så smukke! Jeg har også fundet ud af, hvilket mønster jeg skal bruge. Så nu er det egentlig bare at komme i gang :o) Og så burde jeg vel holde op med at kigge på flere hækleblogs, for der er simpelthen alt for mange, alt for gode ideer til ting, jeg gerne vil lave ;o)

mandag den 9. maj 2011

En tur i rapsmarken

De sidste par år har jeg drømt om at fotografere mine børn i en smuk, gul rapsmark. Sidste år kom jeg for sent efter det - glemte kameraet, når vi var i nærheden af en mark. Nu har jeg det rette udstyr til at skyde gode, skarpe fotos, så i dag pakkede vi tasken, og fandt en rapsmark. Vi gik selvfølgelig i de allerede forhåndenværende hjulspor, så vi ikke ødelagde nogen afgrøder. 


  

søndag den 8. maj 2011

Gave til nonfirmation

I går var vi til min nieces nonfirmationsfest, en dejlig fest for familie og venner. Jeg havde hæklet denne lille søde sag, der holder et Pandora-smykke i sine små hænder. Jeg er også i gang med en anden version efter samme mønster, nemlig en lille pingvin.

tirsdag den 3. maj 2011

Prøver igen :o)

Indtil nu har denne blog kun handlet om mine kagekreationer. Og så gik jeg i stå...Nu vil jeg forsøge mig med en mere generel blog, så er der forhåbentlig lidt mere at skrive om :o)

Jeg har for nyligt kastet mig over hæklingens kunst. Og det er faktisk rigtig hyggeligt at sidde og sysle med og knap så stressende og tidskrævende som kagekreationerne godt kunne gå hen og blive. I stedet er det blevet til disse kalorielette kager, som allerede nu har været brugt til diverse teselskaber :o)
Sofie og Maja forsøger at følge i mors fodspor, og er også pænt kreative. Nogle gange får jeg slet ikke selv noget fra hånden, fordi de altid vil være med, eller have hjælp til deres egne kreationer :o)

Flere billeder vil følge...

Små chokolader

I dag var vi til afskedsfest i børnehaven for en pædagog, der gik på efterløn. I den anledning, og i stedet for den traditionelle blomst eller æske chokolade, havde jeg hæklet disse små chokolader, og lavet en lille æske til. Håber hendes børnebørn evt kan få glæde af disse. Jeg var selvfølgelig også nødsaget til at hækle nogle lignende til mine egne børn. Og det er jo heldigvis små projekter, der nemt kan afsluttes :o)