Sofie starter i 4. kl. i morgen, hvor jeg regner med at tage med til første skoledag i den nye klasse. Vores skole er inddelt i aldersgrupper, så hun er rykket til Midgård gruppen (4.-6. kl.) og får nye klasselærere. Hun har dog nået en alder, hvor det kan være pinligt at have mor med til første skoledag, så jeg må kun blive efter morgensamling, hvis andre "tossede" forældre gør ;o) Der plejer altid at være mange forældre med til første skoledag, så jeg satser på at få lov at blive...
Maja starter i børnehave på mandag, så rykker hun op til ældstegruppen og bliver en Brumbasse. Selvom hun har gået i børnehave på deltid siden januar, er hun endnu ikke faldet til. Så efter en god lang sommerferie starter vi sikkert ved nul igen. Håber dog at blive forskånet for gråd og alt for meget ked-af-det-hed :o(
Brumbasse fra køkkenhaven |
Og jeg har også fået startet arbejdspc'en igen. Jeg arbejder jo hjemme, så jeg kan inddele min tid, som det passer bedst - så det er blevet til en noget langsom start, og jeg er nok nødt til at bruge nogle timer i weekenden også, hvis jeg skal ende op med et nogenlunde respektabelt timetal i denne uge ;o)
Nu vil jeg så benytte mig af, at katten vækkede mig tidligt, og at Maja sover længe (Sofie sover hos mine forældre), og få arbejdet et par timer i ro og fred :o)
God dag til jer alle!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar