torsdag den 30. juni 2011

Feriesysler

Selvom jeg ikke selv har sommerferie endnu, føles det alligevel ret meget som ferie, når begge børn er hjemme :o) Sofie har sommerferie, og Maja pjækker fra børnehave...og vi morgenhygger med Sommer Summarum.

I går var min ældste datter tilmeldt en aktivitet gennem Aktiv Sommerferie. Hun var til Ikon-maleri sammen med en veninde. Det kom der dette fine engle-maleri ud af.


Ellers har ugen budt på diverse vandkampe i haven. Da fætter og kusine var på besøg havde pigerne lavet disse medaljer. Eftersom det er lidt svært at afgøre vinderen af en vandkamp, blev det til 4 førstepræmier ;o)


mandag den 27. juni 2011

Fanø tur/retur

Vi har været på miniferie med familien! Mine forældre havde inviteret os fire og og min bror og hans kæreste i sommerhus på Fanø.

Sofie i et tænksomt øjeblik
 
Flaghejsning med morfar

Drage sættes op ved stranden

Vi havde et par skønne dage i weekenden. Hvor jeg selvfølgelig også havde cupcakes med ;o) De blev pyntet deroppe til kaffetid.
 
Der pyntes cupcakes

På stranden fik vi samlet en masse strandskaller, som kan bruges til kreative udfoldelser. Nu er der jo dømt mere eller mindre sommerferie for børnene.
 
En masse ting fra stranden
I dag har vi slappet af, haft vandkamp i haven, og spist de første kartofler fra køkkenhaven

Maja gemmer sig for vandstrålerne


torsdag den 23. juni 2011

Cupcake give away!

Cupcake ugen lakker mod enden. Men i denne uge har jeg ikke kun bagt cupcakes, jeg har også hæklet dem. De er hæklet med det formål, at jeg vil give dem væk til en heldig læser. Det er disse to cupcakes der udloddes. Den ene er en nøglering, den anden model er blevet testet og godkendt som legemad (eller blot til pynt) ;o)


Så dette er officielt min første give away :o) Vinderen trækkes d. 13. juli, på min datters fødselsdag.

Reglerne er som følger:
1 lod for en kommentar
1 lod for at være fast læser
1 lod for at linke til min blog (brug gerne dette foto)

Håber rigtig mange har lyst til at være med!

Cupcake uge, del 4

Sofies SFO arrangerer Skt. Hans fest for byens borgere i aften. I den anledning er vi forældre blevet bedt om at bidrage med kage til at sælge. Overskuddet går selvfølgelig til SFO'en.

Så jeg har bagt disse vanille cupcakes:


Opskrift:
230g blødt smør
335g sukker
4 store æg
3/4 tsk salt
2½ tsk bagepulver
1 spsk vanille ekstrakt
355ml mælk
247g mel

Bages ved 175 grader i ca. 12-15 min.

De er toppet med sart grøn buttercream frosting.

Og nu har Sofie så fået sommerferie - det er ikke til at forstå, at dette skoleår allerede er slut! De yngre børn i klassen havde lavet en afskedsgave til 3. klasserne. Så Sofie har fået en fin plakat hvor alle hendes gode sider står på. En fin måde at afslutte 3 år i Asgård. Næste år rykker hun op i Midgård og bliver blandt de yngste igen :o)

onsdag den 22. juni 2011

Cupcake uge, del 3

I dag har Sofie haft cupcakes med i skole. Hun skifter lærer og klasse næste år, så hun har pyntet disse som en slags afskedsgave til den nuværende klasse.

Det er igen chokolade mudcake, men denne gang med den børnevenlige buttercream frosting.


Buttercream frosting:
75g smør
585g flormelis
60ml mælk
1½ tsk vanillesukker
farve

Alle ingredienser piskes sammen. Der skal som regel tilsættes mere mælk, men det afhænger af om man bruger pasta- eller frugtfarve til indfarvningen.

tirsdag den 21. juni 2011

Cupcake uge, del 2

Vi har pyntet cupcakes, som Sofie skal have med i skole i morgen. Der var lidt frosting og minicupcakes i overskud, så pigerne pyntede sig et par til egen fortærring :o)

Majas minicupcakes

Sofies minicupcakes
De store cupcakes afsløres først i morgen, når børnene har fået dem ;o)

mandag den 20. juni 2011

Det er cupcake uge

Denne uge kommer jeg til at lave rigtig mange cupcakes, jeg tvivler dog på, at jeg selv får lov at dekorere dem alle, for jeg har et par ivrige børn, der simpelthen har næse for, hvornår der sker noget spændende i køkkenet ;o)

Disse cupcakes blev mine kollegaer beriget med i dag. Det er chokolade mudcake med hvid chokolade ganache som topping. Nøøøj, det smagte godt!


Opskriften på ganache til topping er:

225g hvid chokolade
1½ dl fløde

Smelt chokoladen i fløden, afkøl gerne lidt i køleskabet, men det må ikke blive for koldt, så stivner det. Er cremen for varm, kan den ikke piskes til "skum".

Der var lige creme nok til 10 swirls. 

lørdag den 18. juni 2011

Jamen, mor, det er jo dem fra Toy Story :o)

Ja, det er det nemlig, de små søde ærter i bælg :o) Nemme at hækle og bare rigtig søde - tror dog at jeg en anden gang vil lave bælgen lidt smallere. Find opskriften her. Jeg har hæklet med enkelt bomuldsgarn på en 2mm nål.


Dagens andet projekt var denne cupcake, som du kan finde opskriften til her. Den er en fødselsdagsgave til Sofies veninde, som hun skal til fest hos i morgen.

Og så lærte jeg endda en ny hækleform, ved slet ikke hvad det hedder på dansk, da jeg hæklede efter engelsk opskrift. Front post double crochet og Back post double crochet - nogen der ved, hvad det hedder på dansk?? Det er en meget kærkommen afveksling til fastmaskerne :o)


Derudover har jeg i dag bagt en dobbelt portion chocolate mudcake - og - note-to-self - den opskrift dur bare ikke til at lave cupcakes af :o( De ser herrens ud, og jeg tvivler på de kan reddes med frosting - men Sofie får dem nu alligevel med i skole i næste uge...med pynt og det hele...;o)

torsdag den 16. juni 2011

Vasen alle småbørnsmødre burde eje

Er den ikke bare sød?? Denne lille vase købte jeg sidste år, da vi var på sommerferie med svigerforældrene. Den er perfekt til alle de små blomster, som pigerne får plukket i tide og utide i denne tid, og er især god til dem, der bliver plukket med aaaalt for kort stængel (fotoet er af lidt ældre dato ;o))

Lige siden de første erantis og vintergækker blev plukket, har vasen konstant været fyldt med bellis og diverse ukrudtsblomster :o)


tirsdag den 14. juni 2011

Snotuglen er flyttet hjemmefra

For et par uger siden så jeg denne søde snotugle på Syslemosters blog. Og da jeg så den vidste jeg lige præcis, hvem der skulle have sådan én. Det er en person, der ALTID har en pakke lommetørklæder på sig, nemlig min mor :o) Så jeg gik straks i gang med at hækle denne søde lille sag til hende. Opskriften kan findes her.

Eftersom jeg åbenbart hækler lidt strammere end normalen, havde jeg tilføjet nogle masker i bredden, men det vidste sig, at det alligevel ikke havde været nødvendigt. Derfor ser den lidt småtyk ud, men det synes jeg egentlig er lidt sødt :o)

Snotuglen er nu flyttet hjemmefra og bor i min mors håndtaske. Og Sofie har afgivet bestilling på en ugle magen til, den skal bare ikke have hul i enden, men derimod stoppes ud og stå til pynt på hylden.

Snotuglen gemmer på en pakke lommetørklæder ;o)

mandag den 13. juni 2011

Stenkunst

Vi har været en tur ved stranden og samle sten. Pigerne hyggede sig med at finde sjove former og farver, klatre på sten og kigge i vandet.

Den lille havfrue
Da vi kom hjem gik jagten ind på limpistolen - dén havde jeg lige glemt at få styr på før projektet. Så fandt jeg alle mine kreakasser frem, og så var der frit valg til at kreere. Sofie havde fundet nogle gode ting, som hun så potentialet i, og kreerede denne lille fyr ved klaver.

Pianist

Og Maja lavede denne Fru Skrap med silkepapirs-hår.
Fru Skrap

søndag den 12. juni 2011

Cupcake pynt

  
Når Maja snart skal holde fødselsdag i børnehaven, skal vi lege cupcake fabrik. Dvs. børnene selv får lov at pynte deres cupcakes. Derfor er jeg nu så småt gået i gang med at lave pynten. Der skal jo laves bunkevis af sukkerblomster, fondant-stjerner og -hjerter til en flok på 25 :o)

Disse lavede jeg i går. Pigerne var selvfølgelig også med til at forsøge sig med sprøjteposen, hvilket ses til højre i billedet.


Close-up
I dag har jeg så været i gang med at lave hjerter og stjerner af fondant. Så nu er alle tøsefarverne på plads.
Klar til at lave fondant hjerter og stjerner
Udstikkerne med ejector
Røde hjerter i 3 størrelser
Lilla hjerter og stjerner i 3 størrelser

lørdag den 11. juni 2011

DIY geleudfyldning

Der er rigtig mange, der har spurgt mig, hvordan jeg laver geleudfyldninger på mine kager. Så her vil jeg forsøge mig med en DIY til emnet.

Først finder man den tegning, man gerne vil overføre til fondanten. Det nemmeste er, at søge efter tegninger på nettet og forstørre billedet, så det passer til kageformens størrelse, gerne mindre.

For at overføre billedet udrulles fondanten, så den er større end billedet. Papiret lægges over, og man tegner alle streger over ved hjælp af en stump genstand, fx "spidsen" på skaftet af en pensel, hvis den er for spids er der risiko for at den går gennem papiret. Prøv dig frem, hvor hårdt du skal trykke. Til venstre herunder ses min tegning, til højre ses fondanten med mønsteret tegnet op.

Man kan nu vælge at lade fondanten ligge og tørre lidt, så den bliver hård, eller fortsætte til næste trin.


Nu skal stregerne tegnes op med chokolade. Brug kun chokoladeknapper, da den flydende chokolade så kan holde formen. Almindelig chokolade flyder ud og ødelægger billedet. Chokoladeknapperne kan smeltes i microovn eller en chokoladesmelter. Så laver man et lille kræmmerhus af mellemlægspapir, og fylder chokoladen over i. Klip en lille hul, så chokoladen kan komme ud og begynd med at tegne stregerne op. Det er en rigtig god ide at have papirstegningen liggende ved siden af, hvis man kommer i tvivl om, hvordan stregerne hænger sammen. Herunder ses Askepot tegnet op i chokolade.


Så er det tid til at lave den gele, som skal fyldes i felterne. Den laves efter følgende opskrift:

4 blade husblas
2½ dl vand
100g sukker

Læg husblas i blød i koldt vand. Varm sukker og vand, til sukkeret er smeltet, og smelt derefter husblassen i.


Sukkerlagen skal nu afkøles, jeg plejer at afkøle det i små plastickrus, hvor jeg tilsætter de farver, jeg skal bruge. Et par spiseskefulde er som regel nok til hver farve, men det er en vurderingssag, og afhænger af mængden af hver farve, man skal bruge. Man kan bruge både pastafarve og alm. frugtfarve. Min erfaring er, at det kan være svært at opløse pastafarven ordentligt i sukkerlagen uden farven klumper.

Hvis du skal bruge sort farve, kan jeg anbefale at tegne sort på fondanten med en sort levnedsmiddeltusch, og derefter fylde feltet ud med klar sukkerlage, det giver et rigtig flot resultat, som man kan se på Snehvides hår herunder.


Når du har puttet farve i sukkerlagen, er det vigtigt at holde øje med, om sukkerlagen begynder at stivne. Den skal ændre en smule konsistens før man påfører den kagen. Hvis den er for flydende, kan den bevæge sig ud over kanterne - hvis den bliver for tyk, klumper den. Så det er et spørgsmål om at prøve sig frem.

Sukkerlagen kan lægges på fondanten med en teske (én ske til hver farve), men vær forsigtig ikke at dryppe. Man kan også bruge kornetter, og sprøjte farven ud, men jeg synes teske-metoden virker fint. Det er vigtigt, at der ikke kommer for meget sukkerlage i ad gangen, da det kan ryge ud over chokoladekanten og blande sig med de andre farver. Skulle det ske, kan det redes ved at lade køkkenrulle opsuge den stadig halvflydende sukkerlage, og fylde ny farve i. Jeg bruger tandstikker til at fordele og skubbe farven ud i hjørnerne. Igen, én tandstik til hver farve.

Nu skal geleen bare stivne, og så er billedet klar til at blive skubbet over på kagen. Jeg har under hele processen haft fondanten liggende på et skærrebræt (med masser af maizena under fondanten) flere gange i processen tjekker jeg, at fondanten ikke sidder fast. Til sidst kan billedet skubbes over på kagen i et snuptag :o)

Sådan et geleudfyldningsbillede kan sagtens laves 1-2 dage i forvejen, og lægges på den færdige kage. Men gør nu ikke som jeg gjorde engang. Jeg pakkede en kage med geleudfyldning i en plasticpose, posen klistrede til geleen, og så var dén kage ødelagt!!
Herunder ses den færdige kage. Billedet er lagt ovenpå blå fondant og pyntet med blomster og blåt glitter. I stedet for fondant kan man også dække kagen med farvet frosting eller glasur og lægge billedet ovenpå. Det har jeg ofte brugt til den hurtige løsning.


Så er der bare tilbage at ønske god fornøjelse, til dem der har lyst til at prøve :o)

Geleudfyldninger

Da jeg ikke har blogget om alle mine geleudfyldningskager, kommer her et indlæg om nogle af dem. Der gemmer sig flere her på bloggen, så lav evt. en søgning på etiketten.

Askepot til Majas fødselsdag med legestuen 2010

Til Sofies fødselsdag 2007

Min allerførste geleudfyldning 2007 til Sofies afslutning i børnehaven

Julekage 2007

Teletubby til Maja 2007

Bart til Majas fødselsdag 2010

Spiderman til Majas fødselsdag med legestuen 2010

Fødselsdagskage til venindes datter 2010

fredag den 10. juni 2011

Av mine arme!

Når man vælger at have sit barn i en friskole, følger der diverse pligter med. I dag var det vores tur til skolerengøring. Dvs. jeg har støvsuget næsten uafbrudt i 3 timer, og min mand har vasket gulv lige så længe! = trætte arme (og ondt i ryggen). Men nu er 6 stk klasseværelser plus gangarealer klar til tirsdag morgen igen. Godt det kun er 3-4 gange i året man har dén tjans ;o)

I dag har vi også fået at vide hvilken klasse og klasselærere Sofie får næste år, hvor hun rykker op i 4.-6. kl. Jeg tror, det bliver godt :o)

Nu vil vi nyde endnu en dejlig forlænget weekend, håber du vil gøre det samme!!

torsdag den 9. juni 2011

Dagens skema

I dag har Maja og jeg været på tandlægeturné. Maja havde tid kl. 9 og jeg havde kl 10.30, så vi kombinerede med lidt shopping indimellem :o)

Nu har jeg lige været nede på skolen og aflevere en lagkage (det blev til en Maulwurfkuchen, kedelig og kan ikke pyntes, så derfor ingen billeder). I dag fejrer skolen nemlig fødselsdag. Sofie skulle egentlig også have været på skolen og synge i koret kl 17, men hun ligger på sofaen og sover feber ud :o(

Mine pastafarver var i posten i dag, inkl. en ny tyl, som jeg glæder mig til at afprøve, den var dog ikke helt så stor som forventet, men det går sikkert fint til minicupcakes :o)

Nu står der så heller intet i vejen for at få produceret en masse sukkerblomster :o)

onsdag den 8. juni 2011

Kageri

Jeg har lige været i gang med at rydde op i alt mit kagetilbehør, og så gik det op for mig, at jeg vidst har en stor forkærlighed for cupcake forme :o) Jeg har dem simpelthen i alle former og afskygninger, og hver gang jeg ser et nyt design i en butik, kan jeg næsten ikke lade dem ligge. Det samme gælder vidst for krymmel :o)

Jeg har bestilt nye pastafarver, og venter på at de skal komme frem, dem jeg havde var alle blevet for gamle. Efter at have besøgt de danske hjemmesider, hvor jeg plejer at købe kagetilbehør, blev jeg ret fortørnet hver gang jeg nåede til leverings- og ekspeditionsgebyr. Det kan da gå an, så længe man bestiller sugarpaste, som er dyrt i forsendelse, men at give 80 kr for at få sendt de små pastafarvebøtter, dét synes jeg alligevel er for pebret. Men så fandt jeg denne hjemmeside, der var meget billigere, og havde nogle helt andre ting, bl.a. de ting, som Mette Blomsterberg bruger i "Det søde liv". Så jeg vender bestemt tilbage en anden gang.

Jeg er blevet grebet af skabertrang på det sidste :o) Det afspejles også her på bloggen. Heldigvis er der jo fødselsdag forude, så jeg er nu gået i gang med planlægningsfasen. Håber der bliver tid i pinsen til at lave cupcake pynt af fondant. Men må nok erkende, at jeg også hellere på bruge et par ekstra timer på at arbejde :o(

tirsdag den 7. juni 2011

Mød Lille Ven og Lulu

Jeg hæklede jo denne bamse til Sofie, som hun havde med på lejrskole. Så snart jeg var færdig med den afgav Maja ordre på en lignende lilla bamse.

Lille Ven i Majas lille hånd
Den har været færdig i et stykke tid, og i mellemtiden har jeg også hæklet en del tilbehør til Lille Ven, som bamsen er døbt. Han har fået pude, dyne og halstørklæde. Han har gentagne gange været med i børnehaven og sovet i skabet :o)

Lille Vens dyne, pude og halstørklæde

Og i morges blev han også beriget med et kæledyr, uglen Lulu (find opskrift her). Lulu er ikke større end en tændstik, og skal også have en søster, som er til Sofie :o) Ja, ja, med to piger kan man roligt regne med at skulle lave to af alting

Lille Vens kæledyr, Lulu


mandag den 6. juni 2011

Perleleg

Lørdag formiddag blev brugt på at lege med perler. Rundt omkring i blogland har jeg set diverse kreative måder at bruge perler på, så det skulle da lige afprøves. Børnene fandt selvfølgelig også på figurer :o)


Bagefter åbnede Maja en butik, hvor man kunne købe is og cupcakes, der lige skulle stryges først og derefter pakkes ind i madpapir. Der blev spist rigtig mange is den dag :o)

Nogle af kagerne har fået magneter bagpå og pryder nu køleskabet. Andre er gentagne gange bleve brugt som bordpynt til aftensmad på terrassen.

søndag den 5. juni 2011

12 års bryllupsdag

I dag kan vi fejre Grundlovsdag, Fars dag og bryllupsdag. 12 år. Så jep, om ½ år står den på kobberbryllup i det lille hjem, desværre nok ikke med sådan et flot vejr, som vi har i dag.

I morges fik vi morgenmad på terrassen, børnene var helt forundrede, for vi plejer kun at spise aftensmad derude :o)

Morgenmad i solskin

Gaver fik vi også. I stedet for at min mand og jeg købte gaver til hinanden, fik børnene et beløb, så de kunne købe en ting til os hver. Interessant at se, hvad de valgte. Mest spændt var jeg jo på mit. Jeg var med dem i smykkebutikken, men gik, da det blev deres tur :o) De havde købt et link til mit Spinning armbånd - og de havde ramt min smag perfekt, for jeg havde dette link i forvejen. Men det gør bestemt ikke noget, så kan jeg have det samme i halskæde og armbånd :o)

Jeg fik én af de grønne kugler

Gaven til min mand var jeg med inde og købe. Han fik to poloshirts. Men han fik jo også en gave mere pga. fars dag: en skjorte, t-shirt og et par sokker med påskriften "Daddy is the best".

Mine forældre har også været et smut forbi med denne smukke buket. Tak til dem!!


Jeg synes det har været sådan en fantastisk dejlig Kr. Himmelfart ferie. Vi har lavet så mange kreative ting sammen, og vejret har været fantastiskt. Nu skal der så lige laves aftensmad og gøres klar til skole/børnehave i morgen.