tirsdag den 5. juli 2011

Cupcakefabrik i børnehaven

I går holdt vi Majas fødselsdag i børnehaven. Vi legede cupcakefabrik sammen med 21 glade og dejligt kreative børn. De fik lov at vælge hvilken farve frosting, de ville have (grøn, blå, lyserød, lilla), og så kunne de gå videre ad "samlebåndet" og pynte løs med diverse sukkerblomster og -stjerner, krymmel og fondanthjerter og -stjerner.


Resultatet var en masse fine minicupcakes :o)
 

Eftersom der var rigelige mængder af cupcakes og pynt, fik de ældste børn i børnehaven også lov at prøve, og de gik virkelig til den med pynten - desværre har jeg ingen billeder af det.

Pingu-kagen gjorde også stor lykke blandt de små, og som sædvanlig var der kamp om at få et stykke kage, hvor der var pynt på. Men heldigvis kunne dem, der ikke fik snefnug eller snebold, få lov at pynte med cupcakepynt i stedet :o)

Det glade fødselsdagsbarn

5 lys til 5 år

Efter børnehaven kørte vi på shopping. Vi var i 2 legetøjsbutikker og Bilka for at se på fødseslsdagsønsker. I år er værktøj og politibiler i høj kurs. Og turen resulterede da også i et lettere hysterisk øjeblik over, at jeg ikke ville købe gaver, imens hun var med :o)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar