søndag den 5. juni 2011

12 års bryllupsdag

I dag kan vi fejre Grundlovsdag, Fars dag og bryllupsdag. 12 år. Så jep, om ½ år står den på kobberbryllup i det lille hjem, desværre nok ikke med sådan et flot vejr, som vi har i dag.

I morges fik vi morgenmad på terrassen, børnene var helt forundrede, for vi plejer kun at spise aftensmad derude :o)

Morgenmad i solskin

Gaver fik vi også. I stedet for at min mand og jeg købte gaver til hinanden, fik børnene et beløb, så de kunne købe en ting til os hver. Interessant at se, hvad de valgte. Mest spændt var jeg jo på mit. Jeg var med dem i smykkebutikken, men gik, da det blev deres tur :o) De havde købt et link til mit Spinning armbånd - og de havde ramt min smag perfekt, for jeg havde dette link i forvejen. Men det gør bestemt ikke noget, så kan jeg have det samme i halskæde og armbånd :o)

Jeg fik én af de grønne kugler

Gaven til min mand var jeg med inde og købe. Han fik to poloshirts. Men han fik jo også en gave mere pga. fars dag: en skjorte, t-shirt og et par sokker med påskriften "Daddy is the best".

Mine forældre har også været et smut forbi med denne smukke buket. Tak til dem!!


Jeg synes det har været sådan en fantastisk dejlig Kr. Himmelfart ferie. Vi har lavet så mange kreative ting sammen, og vejret har været fantastiskt. Nu skal der så lige laves aftensmad og gøres klar til skole/børnehave i morgen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar