torsdag den 23. juni 2011

Cupcake uge, del 4

Sofies SFO arrangerer Skt. Hans fest for byens borgere i aften. I den anledning er vi forældre blevet bedt om at bidrage med kage til at sælge. Overskuddet går selvfølgelig til SFO'en.

Så jeg har bagt disse vanille cupcakes:


Opskrift:
230g blødt smør
335g sukker
4 store æg
3/4 tsk salt
2½ tsk bagepulver
1 spsk vanille ekstrakt
355ml mælk
247g mel

Bages ved 175 grader i ca. 12-15 min.

De er toppet med sart grøn buttercream frosting.

Og nu har Sofie så fået sommerferie - det er ikke til at forstå, at dette skoleår allerede er slut! De yngre børn i klassen havde lavet en afskedsgave til 3. klasserne. Så Sofie har fået en fin plakat hvor alle hendes gode sider står på. En fin måde at afslutte 3 år i Asgård. Næste år rykker hun op i Midgård og bliver blandt de yngste igen :o)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar