mandag den 7. november 2011

Julen er på vej - det er nissen også

I går brugte vi en hel køretur hjem fra Sønderborg på at diskutere, hvornår nissen mon kommer, hvad han mon finder på i år, og ikke mindst alle de ting han har lavet de forgangne år.


De ting pigerne især husker er at nissen:

- farvede mælken
- lakerede vores tånegle om natten
- hældte mel på gulvet i køkkenet
- tryllede stor guirlande lille bitte
- hang guirlande op i køkkenet
- gemte slik til dem de mærkeligste steder
- spiste pebernødder og smuldrer helt vildt
- slog knuder på tøjet
- gav Maja nye bodyer, selvom mor havde fortalt, de ikke fandtes i hendes størrelse mere
- gemte dyner før sengetid
- puttede sten i støvlerne

og rigtig mange flere ting.

Sofie regnede sidste år ud, at det var mig, der var drillenissen. Men hun er heldigvis med på at lege med for Majas skyld.

Jeg elsker at skabe den magi, som nissen bringer, og det bliver da helt vemodigt, når Maja engang også regner ud, at nissen ikke findes :o(

Men jeg skal indrømme, at jeg i år er lidt blank for nye ting, som nissen kan finde på...så hvis nogen har ideer, må I da gerne give dem videre her ;o)

4 kommentarer:

  1. Ham Drillenissen kender jeg også (har arbejdet i børnehaver).
    Hvad med at hælde juleøl i mælkekartonen.
    putte Vita vrap på toiletsædet.
    rulle toiletpapir ud på gulvet
    vende bord og stole på hovedet (det er vist kun en god ide hvis børnene har nogen børnemøbler)
    Sig til hvis du skal bruge flere ideer??
    kh hanne

    SvarSlet
  2. Binde borde og stole sammen, så man ikke kan trække stolene ud.
    Lave spindelvæv af lakridssnører i en døråbning.
    Tage alle pærer ud af lamperne i et rum.
    Hænge billeder på hovederne i rammerne.
    Fjerne en af husets døre (her skal det nok ikke være en yderdør...)
    Pakke sofabordet ind i gavepapir.

    SvarSlet
  3. Hvad med at bytte om på nogle ting, fx sko eller jakker hvis i har faste pladser til det, eller dynerne. Binde skoene sammen. Hænge toiletpapir i lamperne. Farve pasta/ris med frugtfarve.
    Det var vist det jeg lige kunne komme i tanke om:-)

    SvarSlet
  4. Sikke mange gode ideer! Tak skal I have! Der er helt klart nogle imellem, som skal prøves i år. Men Vitawrap på toiletsædet, dén gider jeg altså ikke rydde op efter ;o)

    SvarSlet