tirsdag den 22. november 2011

En dag med feber

I dag har yngsten være hjemme med feber. Det startede i aftes, og hun ligger stadig varm og hostende ved siden af mig. Min egen lille varmepude :o)

Hele dagen har hun været en ynk og et hængetræ, så det er nærmest befriende, når hun sover ;o) I nat talte hun i vildelse, dvs. hun havde det sjoveste grineflip, hvilket jo da stadig er bedre end en grædende pige...men når man gerne vil sove, er det jo ikke så sjovt.

Manden har også været ramt af forkølelse i en uges tid, så det er nærmest et vidunder, at jeg er sluppet indtil nu. Det plejer nemlig at være mig, der bliver syg ved det mindste. Jeg kan da også fornemme, at jeg har ét eller andet i kroppen, men håber stadig på, at det ikke bliver værre, da vi jo skal holde Sofies pigefødselsdag i weekenden, og der er et arrangement på skolen torsdag aften.

Nu sidder jeg så og skal til at forsøge at indhente det arbejde, jeg ikke fik lavet i løbet af dagen :o(

Håber på en god nats søvn uden alt for mange afbrydelser.

2 kommentarer:

  1. Øv! alt den sygdom.
    Der er godt nok mange der har feber og har det skidt tilpas.
    Håber ikke det rammer mig:-)

    Rigtig god bedring til dine kære.

    Ha´en dejlig aften.
    Knus Susi

    SvarSlet
  2. Tak skal du ha', Susi! Feberen er forsvundet i løbet af dagen, og det lader til appetiten så småt vender tilbage...

    SvarSlet