mandag den 26. november 2012

Hurra! Jeg er blevet faster!

Så skete det endelig! Jeg er blevet faster for første gang. Til en dejlig lille dreng. Han var to uger forsinket, så vi var alle blevet pænt utålmodige :o)

Men i går blev han født, og er bare helt perfekt.

Så vi skulle selvfølgelig på barselsvisit. Min bror og hans kæreste bor i Århus, så det er et pænt stykke vej fra Sydals. Vi skulle også have min mor med, da min far desværre skulle arbejde.

Og den lille mand var da bare hele turen værd :o) Der er nu ikke noget som nyfødt baby :o)

Da vi skulle hjemad var det blevet mørkt, og regn og blæst var taget til, så det blev en laaaang tur hjemad i snegletempo.

I dag har børnene fået lov at møde senere i skole, da de først kom i seng 22.30. Lidt goder skal der også være ved at blive kusiner :o)

Vi havde selvfølgelig også lavet gaver til lille fætter.


Jeg har jo kastet mig over at strikke, og disse futter er det første jeg har strikket efter opskrift. Jeg syntes, de så så store ud - men det vidste sig, at han allerede kunne passe dem, og de meget snart bliver for små :o/


Vanterne var nogle jeg besluttede mig for at strikke i sidste øjeblik, da jeg havde garnrest fra futterne. Faktisk begyndte jeg på dem, da jeg vidste fødslen var ved at gå i gang, og blev færdige med dem kort efter han blev født - så det er et par rigtige barselsvanter :o)


Sofie har syet denne fine slange i håndarbejdstimerne.


Og Maja har lavet en tegning af sin fætter, hvor han ligger inde i maven.

Vi glæder os meget til at se lille fætter igen, og til at finde ud af, hvad han skal hedde :o)

1 kommentar:

  1. Tillykke!
    Hvor er de altså fine de små futter og vanter!

    SvarSlet