Sofie er på lejrskole i Silkeborg i denne uge fra tirsdag til fredag. Og så skal der jo også gerne ske noget for Maja, mens storesøster er væk, ellers bliver dagene lange og savnet for stort.
Da vi havde afleveret Sofie ved toget klokken "alt-for-tidligt" tirsdag morgen, besøgte vi mine forældre til morgenkaffe. Og mens jeg fik ro til at arbejde, fik Maja fodret ænder, hygget og shoppet sammen med mormor og morfar.
I går var vi så i Odense Zoo sammen med mine svigerforældre. Det var godt nok en varm fornøjelse, men også en rigtig hyggelig tur. Og som sædvanlig er det gederne, der er det sjoveste :o) Vi havde nu også meget sjov med de tamme gråspurve, som vi delte en bolle med.
I dag har Maja dagen-derpå, og vil gerne være hjemme. For mig står den på oprydning/rengøring/klargøring til mandens fødselsdag på lørdag. I morgen er der nemlig ikke tid til det, når Sofie skal hentes og hygges om, og vi skal gøre rent på skolen.
Hurra for fleksible arbejdstider :o)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar