Jeg er blevet spurgt, hvilken opskrift jeg brugte til at lave modellervoks for nogle uger siden. Opskriften jeg brugte, er den der fulgte med på den lille bøtte alun, jeg købte i Matas.
2 spsk alun
2 dl salt
5 dl mel
1½ spsk madolie
2 dl kogende vand
(kan evt. tilsættes frugtfarve)
Salt, mel og alun blandes først i en skål. Herefter tilsættes madolie og kogende vand under omrøring.
Jeg fandt ud af, at det er nemmest at bruge frugtfarve i stedet for pastafarve til indfarvningen. Frugtfarven er hurtigere indarbejdet i dejen, og den ekstra væske gør dejen lidt mere blød og lækker. Den klump, jeg indfarvede med pastafarve, blev tør, og sværere at modellere med, også selvom jeg tilføjede ekstra vand. Hvis jeg havde tilføjet mere vand, var den sikkert blevet fin :o)
Tak for det :o)
SvarSlet