lørdag den 14. juli 2012

Fødselsdagskager

I går kunne Maja fejre sin 6-års fødselsdag. En rigtig dejlig én af slagsen, hvor hele familien var samlet - 15 mand. Men en travl dag for mig, da vi både havde inviteret til eftermiddagskaffe og grillmad.

Formiddagen var lidt lang for hende, fordi storesøster ikke var hjemme, og jeg var optaget af de sidste forberedelser, men da først gæsterne begyndte at ankomme, så jeg hende næsten ikke mere :o)

Der blev leget med finger skateboard, hoppet på trampolin, sjippet (ja, for vejret var jo rigtig fint i går ;o)), speed stacket og spillet fodbold.


Pga. diverse omstændigheder har der ikke været tid (eller nærmere overskud fra min side) til at lave de helt store kagekreationer i år. Heldigvis syntes Maja det var herligt, at hun fik lov til at pynte en kage helt alene :o) Det var denne smarties kage, som hun så efterfølgende også har lavet en tegning af.


Jeg fik så i sidste øjeblik ideen til at pynte lagkagen lidt sommerligt, og sad torsdag formiddag og lavede en masse fondant-blomster.


Kagerester fra fryseren blev forvandlet til disse lækre romkugler, som altså virkelig er bedre end bagerens, ikke kun ifølge eget udsagn ;o)


Fødselsdagsbarnet blev ovenud begavet. Hun fik næsten alt fra sin ønskeseddel. Dagens bedste gave var et sæt speed stacking kopper. Dét vil jeg også lære :o)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar