mandag den 30. juli 2012

Nullermænd! - af sten

Gode ideer er til for at blive kopieret - ikk??!!?

Til sin fødselsdag fik Maja disse 3 nullermænd af min bror.


Jeg synes, de er så geniale, at jeg har været nødt til at lave min egen lille kollektion. De er lavet af sten, der er malet sorte, og ansigterne er tegnet med Posca-tuscher. Kun fantasien sætter grænsen, og jeg synes det er sjovt at gå på jagt efter sten, der er anderledes, og se potentialet i dem. Det er desværre lidt sværere, end jeg havde regnet med :o(


Børnene har selvfølgelig også været i gang med deres egne versioner.

Sofies mor & barn

Jeg er især imponeret over at Maja så den ene stens potentiale. Hun blev ved med at fable om at den var et klaver, men jeg så det altså ikke før den var færdig - måske fordi hun så mente et piano :o)

Majas julemand og -kone & piano

Jeg vil endnu ikke afsløre, hvad alle nullermændene skal bruges til - men jeg har fået en rigtig god ide - som afsløres efter ferien :o)

torsdag den 26. juli 2012

Børnekulturhuset Fyrtøjet - et besøg værd!!

Vi har sommerferie, og tid ved laptoppen er der ikke meget af :o)

Forleden kørte vi en tur til Odense til Fyrtøjet og H.C. Andersens hus. Vi tilbragte stort set hele dagen i Fyrtøjet. Et virkelig fint sted, som børnene rigtig gerne besøge igen.

Der er mange ting at give sig til i Fyrtøjet. Et stort rum bygget omkring eventyret om Den lille havfrue.


Maja som havfrue


Udklædningstøj i alle størrelser til drenge og piger, mænd og koner.


Havfrue og prinsesser


På førstesal et kæmpe rum kaldet Klædeskabet med endnu mere tøj. En gammeldags købmandsbutik og bageri/slagter - virkelig gennemført.


I køkkenet


Der var også et stort flot atelier, hvor alle materialer var til fri afbenyttelse. Behøver jeg nævne, at vi fik produceret en del :o) To prinsessekroner, silhuet-klip, oliekridt-tegninger, et maleri....Og mens tingene lå til tørre gik vi på opdagelse i H.C. Andersens hus. Som så ikke var helt så spændende for børnene.


Vi hygger i atelieret



søndag den 15. juli 2012

Fotosafari

I dag har jeg endelig fået taget mig sammen til at læse i den fotobog jeg købte for 1 års tid siden :o) Der er faktisk rigtig mange gode tips i, og dem har jeg været i gang med at afprøve.

Så jeg har taget rigtig mange billeder i dag - og slettet rigtig mange igen ;o) Der skal virkelig mange forsøg til, for at lande et snapshot :o)

Jeg har leget med lukketid, eksponering, blænde og hvad det nu alt hedder. Jeg har bestemt ikke styr på det, og må prøve mig frem - men øvelse gør vel mester på ét eller andet tidspunkt :o)

Her er nogle af de bedste fra dagens morgenvandring i haven:




Og et enkelt af Jakob, der har ageret yderst tålmodig fotomodel i dag - da pigerne ikke gad mere :o)

lørdag den 14. juli 2012

Fødselsdagskager

I går kunne Maja fejre sin 6-års fødselsdag. En rigtig dejlig én af slagsen, hvor hele familien var samlet - 15 mand. Men en travl dag for mig, da vi både havde inviteret til eftermiddagskaffe og grillmad.

Formiddagen var lidt lang for hende, fordi storesøster ikke var hjemme, og jeg var optaget af de sidste forberedelser, men da først gæsterne begyndte at ankomme, så jeg hende næsten ikke mere :o)

Der blev leget med finger skateboard, hoppet på trampolin, sjippet (ja, for vejret var jo rigtig fint i går ;o)), speed stacket og spillet fodbold.


Pga. diverse omstændigheder har der ikke været tid (eller nærmere overskud fra min side) til at lave de helt store kagekreationer i år. Heldigvis syntes Maja det var herligt, at hun fik lov til at pynte en kage helt alene :o) Det var denne smarties kage, som hun så efterfølgende også har lavet en tegning af.


Jeg fik så i sidste øjeblik ideen til at pynte lagkagen lidt sommerligt, og sad torsdag formiddag og lavede en masse fondant-blomster.


Kagerester fra fryseren blev forvandlet til disse lækre romkugler, som altså virkelig er bedre end bagerens, ikke kun ifølge eget udsagn ;o)


Fødselsdagsbarnet blev ovenud begavet. Hun fik næsten alt fra sin ønskeseddel. Dagens bedste gave var et sæt speed stacking kopper. Dét vil jeg også lære :o)

tirsdag den 10. juli 2012

Nyt "vand" til orkideerne

Jeg elsker ordikeer, og man kan vel godt sige, at jeg samler på dem - jeg kan i hvert fald ikke nænne at smide dem ud, når de er færdige med at blomstre. I stedet kommer de en tur i orkide-børnehaven, som vi kalder det her i huset. Det betyder, at de kommer ud i vindueskarmen på badeværelset, hvor de nærmest passer sig selv, da fugten i luften, fra når vi er i bad, er nok til at holde dem i live.

Af og til sker det så, at de atter skyder en stængel med blomster på. Har dog hidtil syntes, at blomsterne ligesom blev mindre, end de var, da jeg købte planten. Men mine seneste to hjemmeavlede blomster er faktisk blevet ret flotte.

Den ene ses her. Den blomstrede uden at jeg opdagede det - på mirakuløs vis i vindueskarmen på kontoret, hvor den stod i brændende sol og uden at have fået vand i evigheder. Bladene var helt gule, men jeg nåede at redde den, og nu ser den sådan ud:


På min tur til Flensborg i sidste uge fandt jeg de farvede water crystals og glasvasen, og nu er blomsten så flyttet over i dén, og det pynter helt gevaldigt. Jeg synes simpelthen det er så flot, og det lyser så dejligt op på bordet i stuen.


Nu vil jeg lige afvente og se, hvordan den reagerer på det nye vandingssystem, før jeg sætter flere orkideer i water crystals. 

Der er også flyttet et par frøer ind :o)

mandag den 9. juli 2012

Sten med hul i...

...bringer held - er det ikke sådan, man plejer at sige?!?


Når vi er på stranden leder vi altid efter sten med huller i, og nu er jeg begyndt at hænge dem på en snor i garagen. Det pynter så fint, og så håber vi på at det med heldet har noget på sig :o)

Forleden aften opdagede jeg, at en edderkop har forlystet sig med at pakke dem ind. Det så så smukt ud, som de hang og glinsede i aftensolen.

søndag den 8. juli 2012

Min første doily

Er som så mange andre blevet grebet af doilies :o) Jeg har bare ikke rigtig fået taget mig sammen til at kaste mig ud i at hækle dem selv. Men da jeg så forleden faldt over Frk. Garnglads fine blog, der har en hel sektion med doily-opskrifter. Ja så måtte jeg bare lige prøve.

Min doily blev desværre ikke helt så flot som hendes, men nu er den altså kommet på bordet og pynter så fint alligevel ;o) Og det bliver nu nok ikke den sidste doily, der finder vej til vores hjem.

onsdag den 4. juli 2012

Børnefri

Sofie blev i mandags sendt til Bornholm sammen med bedsteforældre og fætter. De kommer hjem fredag, og man må da sige, at de er heldige med vejret! Vi snakker sammen om aftenen, og hun hygger sig og oplever en masse. I går havde de fløjet i helikopter!

Maja blev i går sendt på miniferie hos det andet sæt bedsteforældre. En enkelt overnatning er rigeligt for hende, så hun kom hjem igen i dag.

Og hvad laver man så, når man har børnefri?!?! Tja, jeg var i går nødt til at arbejde, for at indhente nogle ting - og derefter stod den på oprydning/rengøring :o( Der blev dog også til at se en film sammen med manden.

I dag bød på mere fornøjelse :o) Svigerinden og jeg drog til Flensborg for at se på garn. Vi fandt en rigtig lækker butik, der sælger Lace garn. Der var virkelig mange spændende og forskellige garner. Og vi blev enige om, at det ikke var sidste besøg i dén butik.

Vi fik også set på en hel masse andre butikker, og handlet dagligvarer. Så er jeg ved at være klar til Majas fødselsdagsfest i næste uge.

søndag den 1. juli 2012

Hjemmelavet slim :o)

Inspireret af vores besøg hos Live fra Ramasjang i onsdags, har vi forsøgt os med at lave vores eget slim. Det er simpelt at lave, at alle kan være med.


Man tager: kogende vand, tilsætter frugtfarve og blander med en opløsning af kartoffelmel og vand - ligesom når man koger grød. Og VUPTI har man slim :o)

Jeg husker, at jeg som barn havde sådan en bøtte med noget grønt snasket slim, som kunne købes i legetøjsforretninger.

Mine piger tog en klump hver og tog ud for at skræmme børn i nabolaget med deres blodige hænder :o)